Section
Section



BEHANDLINGSOVERSIGT

Behandling af tandlægeskræk
Bidrekonstruktion
Bidskinne
Brobehandling
Fjernelse af gamle sølvfyldninger
Fjernelse af visdomstænder
Forebyggende behandling
Fyldninger
Kirurgi
Knoglegenopbygning
Kosmetisk tandbehandling
Kronebehandling

Paradontosebehandling
Parodontose kirurgi
Protese
Rodbehandling
Rodspidsamputation
Snorkeskinne
Tandblegning
Tandrensning
Tandudtrækning
Undersøgelse
2D panorama røntgen
3D CBCT scanning

Section


AKUTBEHANDLING

Det er ikke sjovt at have tandpine, og vi vil gerne hjælpe dig hurtigst muligt.
Ring til os så vi kan booke en tid til dig, inden smerterne bliver værre.

KONTAKT OS
Section

SMERTEFRI BEHANDLING

Helt smertefri behandling findes ikke. Vi har heldigvis mange gode hjælpemidler til at gøre dit besøg til en tålelig oplevelse. Vi arbejder meget med overfladebedøvelse, specialbedøvelse og beroligende tabletter. Vi kan også tilbyde dig at høre musik under behandlingen. Det hjælper de fleste rigtig meget. Under hele behandlingen kan du sige til, hvis du har brug for pauser eller lignende. Vi tager det i dit tempo.

Section
Section

HVAD ER EN KRONE?

Når en tand behandles med en krone, hentyder det til, at en svækket tand forsynes med en ny overflade, som gør tanden stærk igen. Den nye overflade speciallaves til din tand. Kronen udføres i et meget stærkt og holdbart materiale og har form og facon som en naturlig tandkrone. Den fremstilles af vores danske tandtekniker, som har sit laboratorie i Esbjerg. En tand forsynes med en krone, når den er tilstrækkeligt ødelagt til, at det ikke længere er muligt at opnå den fornødne styrke med en normal plastfyldning. En meget stor plastfyldning vil ikke kunne holde til belastningen ved tygning og vil knække. Det er en rigtig god idé, at få lavet kronen inden din tand knækker, da der ikke altid er nok tand tilbage til, at man kan lave en krone. Hvis dette er tilfældet, må tanden fjernes, hvilket gør behandlingen mere kompliceret og udgifterne højere.

Tidligere var det normalt hos tandlægen at fjerne rigeligt med tand, inden der blev lavet en sølvfyldning. Derfor går mange voksne mennesker i dag rundt med mange og meget store sølvfyldninger. Sølvfyldninger har den dårlige egenskab, at de ofte giver revner i tænderne. Revnerne vil med tiden lede til et brud, hvor en del af tanden knækker og falder af. Optimalt set skal sølvfyldninger skiftes til plast, inden tanden revner. Skulle uheldet være ude, vil der være behov for en krone.
Rodbehandlede kindtænder bør altid forsynes med en krone. Når en tand er blevet rodbehandlet, bliver den meget mere skrøbelig end en helt sund og rask tand. Hvis tanden derudover har en meget stor fyldning, er der behov for at sætte en stift på tanden som forankring.

Section
Section
Section

"En meget stor plastfyldning vil ikke kunne holde til belastningen ved
tygning og vil knække. Det er en derfor en rigtig god idé at få lavet kronen inden din tand knækker, da der ikke altid er nok tand tilbage til at man kan lave en krone."

Section
Section
Section
Section

IMPLANTATER

Tandimplantater sættes ind i din kæbeknogle og kan erstatte en eller flere tænder. Tandimplantater kan også hjælpe med at få din protese til at sidde bedre fast ved hjælp af et trykknapsystem. Selve implantatet fungerer i virkeligheden blot som en kunstig rod, der skrues ned i kæbeknoglen. Dit nye implantat skal herefter gro fast i knoglen.

Når det er sket, kan der sættes en tandkrone/bro/protese ovenpå. En implantatbehandling er en meget forudsigelig og sikker behandling, hvor man ser en særdeles høj overlevelsesrate. Det vil sige, at kun en forsvindende lille del af implantater mistes. Et implantat vil man stort set kunne isætte alle steder i tandrækken. Det kræver blot, at der er nok knogle til at kunne sætte det op i.  


Mangler der knogle, vil man i mange tilfælde kunne lave en knogleopbyg-ning, hvorefter man senere vil kunne indsætte et implantat. Et implantat har mange fordele. Der kan ikke gå hul i et implantat. Det gør, at nabotænderne ikke skal slibes ned for at give plads til en bro. Implantater er så stærke, at 4-6 implantater faktisk kan bære en bro med 12 tænder. Et implantat kan sættes i din kæbeknogle under almindelig lokalbedøvelse. Før en implantatbehandling er det nødvendigt med en forundersøgelse, hvor behandlingen kan planlægges. For at kunne lave denne planlægning, er det nødvendigt med røntgenbilleder/3D scanninger for at kunne vurdere, hvordan din kæbeknogle ser ud.

Section
Section

"Et implantat har mange fordele. Der kan ikke gå hul i et implantat - og så er de så stærke,
at 4-6 implantater faktisk kan bære en bro med 12 tænder"

Section
Section
Section

PARADONTOSE

Parodontitis (i folkemunde parodontose) er en betændelsestilstand, der angriber støttevævet (tandkødet, rodhinden og knoglen), som holder tænderne fast i kæben. Fremskreden parodontitis giver løse tænder, og tænderne er i det stadie sværere at gøre raske. Derfor er regelmæssig undersøgelse og forebyggelse et meget vigtigt værktøj til at opdage og behandle sygdommen. Parodontitis har en negativ indflydelse på andre sygdomme som fx diabetes, alzheimers og gigtsygdomme og forværres ved rygning. Desuden kan parodontitis være en arvelig sygdom. Dog er bakteriesammensætningen på tandoverfladen hovedårsagen til parodontitis, og tandlægen vil behandle sygdommen ved at rense tænder og rodoverflader for bakterier og tandsten. Dernæst instrueres der i, hvordan tænder og tandkød holdes rene i det daglige. Ved fremskreden sygdom kan sygdommen behandles ved hjælp af en parodontoseoperation. Målet med parodontosebehandling er at beholde egne tænder så længe som muligt.

Har du problemer med dit tandkød?
Kontakt os, så hjælper vi dig gerne. 

Section
Section

RODBEHANDLING

Man laver en rodbehandling for at fjerne en infektion i en tand. En rodbehandling er den eneste måde at bevare tanden på, hvis der er opstået sygdom i tandens nerve pga. et slag, et stort hul, eller en revne i tanden. Hvis en inficeret tand ikke rodbehandles eller fjernes, spredes betændelsen ud gennem tandens rod og giver rodspidsbetændelse og til sidst en tandbyld. Det er en rigtig dårlig idé at gå for længe med en sådan infektion, da betændelsen kan spredes i kroppen og være farlig for dit helbred. En tand, som skal rodbehandles, kan vise sig ved mange forskellige symptomer. Nogle af de første symptomer kan være øget følsomhed over for søde sager samt koldt og varmt. Det kan give en meget kraftig tandpine med jag i tanden. I andre tilfælde kan det også være helt symptomfrit, indtil der lige pludselig kommer en tandbyld.

Tanden kan også føles for høj og være øm, når du spiser. Oplever du nogen af disse symptomer, bør du henvende dig på klinikken, og få det undersøgt. En rodbehandling er en procedure, hvor alt inficeret og betændt nervevæv renses ud fra tandens krone og rodkanaler. Når kronen og rodkanalerne er desinficeret og udrenset, fyldes rodkanalerne med et specielt rodfyldningsmateriale, som forhindrer bakterier i på ny at geninficere kanalerne. Der foretages en røntgenkontrol af knoglens heling efter et år.
Når en tand er blevet rodbehandlet er den mere skrøbelig end en helt sund og rask tand. Dette gør, at tanden nemmere knækker, og i værste fald kan den flække og må fjernes. Vi anbefaler derfor, at rodbehandlede kindtænder forsynes med en krone.

Section
Section

RODSPIDSAMPUTATION

Hvis en almindelig rodbehandling ikke fjerner infektionen, og en ny rod-behandling heller ikke løser problemet, kan det blive nødvendigt med en rodspidsamputation.
Hvis betændelsestilstanden ikke behandles, kan den sprede sig. Det er vigtigt ikke at gå for længe med en sådan tilstand. Nogle af symptomerne kan være tyggeømhed fra en tand, en tandbyld, murren i kæben eller smerter. Kontakt os hvis du oplever disse symptomer, så vi kan hjælpe dig.

Section